
Til salg
(men nu ligger vi i skuffen...)
- tro det eller ej, men ja vi vil sælge denne perle
Efter 21 gode år, har vi valgt at sælge vores skønne udsigtsvilla. I forbindelse med udsigt taler mange om havudsigt; vi kan kigge på havet når vi står under bruseren 😮. Alle østvendte vinduer har udsigt til havet, og ja, man vænner sig til det (og glæder sig over det hver dag) 😉.
Skagen har sin egen solnedgangsplads, men på Solvang 14 kan du opleve de mest smukkeste og spektakulære solopgange; det opleves især når man vågner op i shelteret, som ligger på en af grundens højeste punkter.
Er man til friluftsliv, er der rig mulighed for skønne aftener omkring bålet ved shelteret. Haven byder på masser af skønne indsyns frie rum, og der er masser af plads til leg og familiehygge. Endelig kan næves at der er terrasser til både øst, syd og vest.
Billederne er desværre ikke selv-opdaterende, men huset og garagen er nymalede, og træværket er udskiftet og nymalet. Og vi har i foråret 2025 lavet en skøn terrasse mod vest, som forbinder øst-syd terrasserne med 'Oasen', som vi kalder sten terrassen. For hvert år er der en overflod af vindruer.
Vejen, Solvang, er kommet sig efter gravemaskiner har hærget Kilden, for at installere fjernvarme, nye vandledninger og nye el-ledninger i vejene. Og nu er der kommet ny belægning på vejene i Kilden, så de ligner ikke længere et kludetæppe af lapper.
_________________________________
Til vores store overraskelse er vores lille ikke perle ikke solgt endnu? Mangler der værelser? Mange familier nu om dage er jo sammenbragte, med børn i alle aldre. Der er 3 dejligt store værelser i stueplan, og der er netop lavet et stort lækkert værelse i kælderen til teenagerenp på 18,7 m2. Det ligger i niveau med nederste græsareal og har egen indgang.
Eller er det fordi det er bygget i gasbeton? I den forbindelse har jeg hentet lidt information fra nettet, som beskriver fordele og ulemper ved gasbeton/lecablokke. En af fordelene er isolationsevnen; 23 cm tykke blokke gør jo også vi har energimærke C. Ulempen som er beskrevet er fugt- og vandindtrængning. Der har vi løst med god maling, som sikrer vand ikke kommer ind i blokkene.
__________________________________
— Sanne og James Wennerwald